Arthouse Zoëga
et maleterapeutisk værkstedHer er jeg – Lene Zoëga
Autodidakt kunstner, erfaren terapeut og med en passion for at inddrage det kreative aspekt og åbne for vores egen skaberkraft.
At male intuitivt betyder, at slippe sine konstruerede forestillinger og lade pensler og farver tale et ordløst sprog. På den måde kan vi opnå kontakt til vores indre verden med alle de energier, stemninger, drømme, håb og blokeringer, som findes i os alle. Vi kan indkredse noget i os selv, hvor maleriet skaber grobund for refleksioner som giver en anden adgang til at håndtere, forstå og ikke mindst flytte os og komme nærmere på det vi gerne vil opnå.
Mine egne malerier er inspireret af indre stemninger og maleprocessen bringer mig fordybelse, glæde og mere selvindsigt.
For mig er det at male en måde at kommunikere med mig selv på og hvor jeg tillader at mærke efter, bruger mine sanser, min krop, mit nervesystem og lytter til min intuition. Når jeg kan lægge min kontrol fra mig, så kan jeg male med følelsen af et større flow.
Det skaber tillid, glæde, indre balance og en integritet som smitter af på andre områder i mit liv.
Jeg har skabt et maleterapeutisk værksted og vil elske at kunne hjælpe dig med at frigøre din kreativitet og finde vejen til dine indre ressourcer, som måske ligger i dvale og skal vækkes. Det er en indsigtsgivende bevidstgørelse og giver grobund for yderligere vækst, med de forandringer som du ønsker i dit liv.