Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/arthousezoega.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5017
Book en hel dag | Arthouse Zoëga

Instituoner, dagbehandling, døgnbehandling, bosteder mm.

Book en hel dag med farver, leg, alvor, terapi og udvikling for de mennesker som enten kommer hos jer ambulant eller som bor på jeres sted.

Jeg pakker alle materialer og kommer ud til jer. Undervisningen kan være et kreativt supplement til jeres øvrige behandling eller som en glad maleaktivitet i hverdagen.

Uanset anledning eller tema kan det at male sammen, give deltagerne en tiltrængt pause fra alle tanker og ord og skabe grobund for egen refleksion undervejs og ikke mindst efterfølgende.

Hvis deltagerne er i terapeutisk forløb og hvis de selv ønsker det, kan deres maleri inddrages i en efterfølgende samtale med den enkelte, hvor jeg kan bidrage med min analyse af maleriet.

Det er vigtigt, at jeg ved hvem der vil være deltagere og om hvorvidt der skal tages særlige hensyn eller andet, før jeg kommer ud til jer.

Prisen afhænger af hvor mange der deltager og i tillæg hertil, om der efterfølgende ønskes individuelle analyser, gerne sammen med den faste terapeut/kontaktperson.

Der males med akrylmaling på lærred og jeg vil holde et kort oplæg inden deltagerne sættes i gang med små øvelser, som primært vil omhandle at ”turde” lege med farverne, give lidt slip i kontrol og have tillid til at være i processen, også selvom der opstår frustration undervejs.

Jeg vil guide alle kærligt undervejs og lægge vægt på en rolig og respektfuld ramme for alle i rummet.

En dag som denne vil vare 4-5 timer, med en længere pause midtvejs.(frokost eller eftermiddagskage)

Kontakt mig endelig hvis I har spørgsmål som I ønsker uddybet eller vil høre om en samlet pris.