Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/arthousezoega.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5017
Maleterapi | Arthouse Zoëga

Maleterapi

 

 

Maleterapi – intensivt weekendforløb for voksne (+ 18).

• Har du nedprioriteret dele eller sider af dig selv og dermed fået spændt ben for dig selv, i forhold til at udfolde hele dit potentiale?

• Sidder du fast i dit arbejdsliv, dine relationer eller i dig selv?

• Ønsker du at stå endnu stærkere som menneske, leder, behandler, mentor, partner eller forældre?

• Kæmper du med mistrivsel, stress, fastlåsthed, manglende energi eller andre mentale ubalancer og har du udviklet nogle overlevelsesmønstre som du er træt af?

• Længes du efter noget udefinerbart?

• Har du lyst til at arbejde med dig selv på en ny måde?

Maleterapi er en måde, hvorpå vi kan komme tættere på os selv og udvide vores forståelse af hvad vores ubalancer, mistrivsel, fastlåshed, manglende energi og andre blokeringer kan skyldes og ikke mindst få nye tanker. En fantastisk måde at åbne op og som kan hæve os selv og give mere indre styrke til at finde frem til de løsninger vi har i os selv.

Det kræver ingen specielle færdigheder eller forudsætninger, da det ikke handler om at skabe et kunstnerisk produkt, men at få adgang til sig selv.

Du skal bare have lysten til at udforske dine problemer på en anden måde, udfolde dig kreativt og få muligheden for at frigive indre ressourcer og opløse begrænsende blokeringer.

En unik mulighed for fordybelse og for at opnå mere klarhed og selvindsigt.

At slippe kontrol og male intuitivt rummer noget ubestemt, ukendt eller noget som er skjult for os selv. I maleriet og under analysen kommer det frem og derved kan vi nærme os tanker og følelser, som vi måske har haft vanskeligt ved at omsætte i ord. Maleriet kan udvide vores horisont og hjælpe os til at forstå os selv mere.

Gennem øvelser bliver du kærligt guidet igennem dagens opgaver og temaet kan være helt privat. Det væsentlige er at det handler om dig, din proces og dit udbytte.

Der er mulighed for at dele din maleproces, dine tanker, farvevalg, symbolik og andet fra dit eget liv med gruppen, men der er intet pres eller forventninger om at dele noget, du ikke har lyst til at dele med andre.

Jeg har skabt et intensivt weekendforløb til dig, hvor vi arbejder med at inddrage og forløse det kreative aspekt som ligger i os alle sammen. En ressource som mange har lukket af for. Forløbet er til dig som er klar til at starte en transformation, hvor jeg støtter, guider, skubber og motivere dig undervejs og efterfølgende.

Det kreative aspekt åbner nogle døre i os selv, som måske har været lukket i lang tid. Når vi åbner lukkede døre, kræver det nænsomhed, respekt og et trygt rum at være sammen i. Det er vigtigt at understrege at det er din proces og at du bestemmer hvor meget du ønsker at dele med de andre. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at det at være i proces sammen med andre kan noget magisk.

Forløbet er til dig som ønsker:

• En større bevidsthed om ubalancer og blokeringer og en indsigt i hvad de er formet af og hvordan du giver slip i dem

• At inddrage det kreative element og lære at slippe kontrollen uden at miste styringen

• At opnå en højere evne til at lytte til din egen intuition

• At tage et personligt lederskab for dig selv og derved være en autentisk inspiration for andre

• Som ønsker at skabe større samklang indeni og stå stærkere i dine relationer, din karriere og i dit liv

• Som vil udvide din horisont og få redskaber og indsigter som du kan både kan bruge privat og fagligt i dit arbejde med andre

Forløbet er bygget op omkring en maleterapeutisk tilgang, hvor der veksles mellem oplæg, undervisning, fælles refleksion, individuelle samtaler, og øvelser på papir/lærred.

Fokus gennem begge dage vil bl.a. være på:

Hvad drømmer du om?

Hvad begrænser dig?

Hvilke værdier er vigtige for dig og lever du i harmoni med dem?

Hvilke følelser fylder dig?

Hvor vil du gerne hen i livet?

Øvelser undervejs i maleprocessen omhandler små opgaver bl.a. med selvportræt, kropsbillede, fortid/fremtid, drømme, barrierer mm. Vi arbejder med papir, kridt, lærred, akrylmaling mm. Jeg har alt hvad du skal bruge af materialer.

Maleterapi foregår over 2 sammenhængende dage, primært i weekends.

Tag med på en personlig udviklingsproces sammen med andre der ønsker det samme.

Gruppen består af max. 6 deltagere og afholdes i privat atelier. For næste dato, tilmelding og betaling: se kalender & booking – events.

Praktisk: Tid: 9.30 – 15.30 begge dage

Sted: Møllestensparken 50, 4300 Holbæk

Pris: 2.500,- excl. moms og inkl. alle materialer, the, kaffe, lækker frokostanretning og snack. (medbring malevenligt tøj)

Max antal deltagere: 6

NB: kursusstedet holder kat, så tag dine forholdsregler hvis du har allergi.